Magasin

UngNu

Et nyt magasin målrettet unge mellem 13-18 år

Vi producerede alt redaktionelt indhold og annoncerne i magasinet, som blev husstandsomdelt i Silkeborg Kommune som led i en større marketingsindsats. Forsideartiklen var med Brian Lykke, som i en længere artikel fortalte om sin opvækst i Silkeborg, og om…

Ufokuserethed

Når man spørger Brian Lykke, om han tidligt vidste, hvad han ville med sit liv, får man klart svar:

»Nej! På intet tidspunkt har jeg haft et fokus, på intet tidspunkt vidst, hvad jeg skulle bruge min uddannelse til. Jeg startede på HG efter 9. klasse og tænkte: “Hvad fanden laver jeg her?” Så startede jeg på HF, og gjorde godt nok det færdig, men tænkte: “Jeg aner ikke, hvorfor jeg går her, og jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge det til. Men der er nogle dejlige piger her…” Så arbejdede jeg i en børnehave og var militærnægter… Fra 20 til 25 tror jeg bare, at jeg fjumsede rundt.«

Brian Lykke mener ikke, han er den rette til at give uddannelsesvejledning, for hans erfaringer stritter i forhold til normen i dag: »Et kodeord for mig har været “ufokuserethed”. Det har bragt mig langt,« siger Brian Lykke. »Og det kan jo ikke fungere for alle, men det fungerer for nogen.«

»Jeg tror, det er vigtigt, ikke at lade sig diktere af nogle 35-årige politikere, som aldrig har været ude og have et ordentligt job, men bare har læst en helvedes masse bøger, og nu står de inde på Christiansborg og skal fortælle unge mennesker, hvad de skal med deres liv. Jeg brækker mig en lille smule, hver gang jeg hører dem. De er så bekymrede! Og de ser så dumme ud, når de er bekymrede.«